Kort om Mind Your Own Business
Med iværksætteri som omdrejningspunkt engagerer Mind Your Own Business drenge i udsatte positioner i Danmark og i Grønland. Drengene er i alderen 13 til 19 år, og i samarbejde med frivillige venturepiloter fra civilsamfundet og partnere fra erhvervslivet giver vi drenge mulighed for at etablere egen mikrovirksomhed. I arbejdet styrker drengene deres faglige og sociale kompetencer og får en stærkere tilknytning til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet.
Siden 2010 har 695 venturepiloter sammen med 89 erhvervspartnere engageret sig i over 97.742 timers frivilligt arbejde, hvilket har gjort det muligt for 710 drenge at etablere 83 mikrovirksomheder på MYOB Programmet og 152 drenge at videreudvikle 19 mikrovirksomheder på MYOB Akademiet.